Sådan vælger du oppetidsovervågning: 8 ting at kigge efter
Opdateret 29-10-2026 · Read in English
Værktøjer til oppetidsovervågning ligner hinanden på forsiden, men er forskellige, hvor det betyder noget. Her er otte spørgsmål, du kan stille, før du vælger.
1. Fra hvor mange steder måler det?
Måler værktøjet kun ét sted, kan et net-problem dér give falsk alarm. Spørg, om nedetid kræver, at flere målepunkter ser fejlen.
2. Hvor hurtigt kan det måle?
Hvert 5. minut er for langsomt til en forretningssite. Hvert minut er normalt; 30 eller 15 sekunder giver hurtigere opdagelse. Tjek også, hvor mange fejl i træk der skal til, før der sendes en alarm.
3. Hvad kan det måle?
Websider er basis. Har du mail, DNS, SFTP eller andre porte, skal værktøjet kunne dem. Kan du kræve et bestemt ord på siden og en bestemt statuskode? Følger det omdirigeringer?
4. Hvordan får du besked?
Mail er nok til mange. Behov for SMS, telefon, Slack eller Teams? Er alarmerne samlet, så du ikke får 30 ens mails, når ti systemer går ned på samme tid?
5. Har det en statusside?
Se guiden om statussider. Kan du bruge dit eget domæne, skjule interne systemer og lægge planlagt vedligehold ind?
6. Hvordan regnes oppetiden?
Kan du få oppetid både med og uden planlagt vedligehold? Kan du trække rapporter til ledelsen? Se oppetid i procent.
7. Hvor længe gemmes historikken?
Skal du kunne dokumentere en måned eller et år tilbage, så spørg, hvor lang historik der er i den pakke, du vælger.
8. Hvor ligger dine data, og hvad koster det rigtigt?
Hvis du er underlagt GDPR, så spørg om databehandleraftale og hvor data ligger. Spørg også, hvad prisen bliver, når du lægger brugere, statussider og hurtigere målinger til. Nogle værktøjer virker billige, men bliver dyre, når du lægger det til, du faktisk har brug for.
Og Tegra Uptime?
Tegra Uptime måler fra flere målepunkter og kræver et flertal for nedetid, har statusside og to oppetidstal, og er drevet i Danmark med databehandleraftale. Du kan starte gratis (beta). Vi mangler endnu SMS og telefon, eget domæne på statussiden og API. Se pakkerne på forsiden. Læs også hvad oppetidsovervågning er.